Søvnløse nætter

I går kom tilstandsrapporten på huset så. Den er ganske ekstraordinær god - fire K1'ere - i betragtning af at huset fra 1929 med en tilbygning fra 1985. Den gjorde mig glad og jeg skrev straks til ejendomsmægleren, at hun skulle sende en købsaftale til min advokat.

Desværre har jeg ikke hørt noget fra hende endnu - sendte hende en mail ved 17.30 tiden i går og går nu lidt i cirkler rundt om mig selv.

Min skræk er selvfølgelig, at en anden køber skal komme først. Intellektuelt ved jeg godt, at i den situation ville mægleren forsøge at presse os til en budrunde, som ikke ville være en katastrofe, men blot en forhaling.

Jeg kan mærke, at jeg mentalt har købt. Jeg kunne ikke sove i aftes - var vel oppe til ved 1.30-tiden - og kastede mig rundt til længe efter 2, som om stedet her pludselig er for uroligt for mig. Og det er jo mærkeligt for det ekstraordinære er jo netop, at vi kan bo så tæt og alligevel genere hinanden så lidt, som vi gør.

Men nu trækker landlivet og det at jeg ikke fremover skal følge med i en overbos toiletbesøg, naboens kogekunst eller den anden nabos pigeaftener, hvor hvinene går lige gennem muren. Og min underbo har sikkert intet imod at slippe for en personage, som står op klokken 4 nogle dage og mange aftener har fjernsynet tændt til efter 23 og en ulidelig vane med at bladre sig gennem alle 36 tilrådighedstående kanaler.