Hvorfor?

Det er vist åbenbart for enhver, der kender mig blot perifært. Min verden er blevet endimensional og monokrom. For at sige det på godt dansk: Livet keder mig.

Mine venner glider længere og længere fra mig - min skyld, ikke deres. Mit arbejde er den samme gamle velkendte tørretumblercyklus af en rutine.

Jeg har tilbragte de sidste par måneder på en evig flugt. Smutter til et eller andet lækkert hotel i en storby, hver gang jeg har så meget som et par sammenhængende fridag. Det er dyrt, og såmænd også kedsommeligt i længden.

Nu er mit seneste projet: At købe et hus. Jeg har fået øje på en lille perle i en af Nordsjællands sommerbyer. Huset trænger faktisk ikke engang til så meget som en kærlig hånd, men ikke alt er min stil, så jeg har kastet mig ud i et orgie af gamle numre af Bo Bedre for at få inspiration.