lørdag, juli 10, 2010

Tre kilo kobber og stål


Om det nu var det strålende kobber, det blanke stål eller det store gule -50%-mærkat der sprang mig i øjnene, ved jeg ikke helt, men faktum er, at et isenkræmmerbesøg efter en isbakke blev noget mere kostbart - og pragtfuldt - end planlagt.

Den er jo lidt fin på den, men nu har den tilbragt lidt tid i haven med den rustne bør som baggrund og på komfuret, hvor makkeren er en 115 kroners kedel fra Ikea.

Så om lidt har den glemt, at den hedder Evasée Bombée og så tror den, at den bare er en pande.

Jeg kunne dog fornemme, at den følte, at den som minimum burde indvies med en halv hummer flamberet i cognac.

Det blev røræg af to friske landæg med purløg fra haven, for intet i køkkenet er så smukt som en lille klat smør, der smukt smelter på blankt stål.

Og så er vi ellers ved at forberede os i det lille røde hus til dagen, hvor det bliver 32 grader og vindstille. Et godt råd fra over there hedder: Lots of ice tea and no deep thinking.

Så der er stærk sort te med lidt ingefær, mynte og citron på køl og fundet letfordøjelig lekture frem. Kattedyrene er smuttet ud til deres foretrukne skyggesteder.

God hede-hule-hot-dag!

5 kommentarer:

Sifka sagde ...

Smukt, hvor er den lækker:) OMG!mere varme!?

Deborah sagde ...

Hold da lige op, hvor er den lækker. Sådan en vil jeg også ha' *S* Du fortæller ikke, hvad 50% er i Kr.?

Jeg skal prøve at kæmpe mig på banen, men det bliver i laaaangsomt tempo, og jeg løber under ingen omstændigheder livet af mig for noget som helst!! Allerede her nu fra morgenen er der 25 grader det køligste sted i huset :(

Anonym sagde ...

Sådan en pande ville Eddie ææælske.
selv god hede-hule-hot-dag :-)

Andrea sagde ...

@ Sifka - i går var varmemæssigt barnemad i forhold til i dag ;)

@ Deborah - lige under 1200 gav jeg, men den kan vare evigt. Håber du kommer på banen, ved at du elsker det sted.

@ Eddie fortjener sådan een!

Unknown sagde ...

kobber... RULES!!!!

;D