torsdag, april 01, 2010

En lille proletar

Jeg må hellere sige det, som det er: Jeg hader påsken.

Jeg har hadet denne højtid lige siden jeg var barn, hvor det var lange, tunge, dystre dage at komme igennem. Intet var åbent, ingen adspredelse.

Efterhånden er flere af restriktionerne lettet, men det ændre ikke på, at danskerne opfører sig underligt i påsken.

Eller det besynderlige i, at et så ikke-troende folk som os, har så lang en religiøs højtid.

Nå, men jeg har arbejdet de seneste dage og tænkte, at jeg lige kunne shoppe på vej hjem i går. Det kunne jeg ikke. Parkeringspladsen foran mit nærmeste supermarked var proppet og det orkede jeg ikke.

Altså blev indkøb udsat til i dag, hvor det var det samme - jeg bor jo i sommerhusland, så der er steder, der altid har åbent - bortset fra, at folk også var ved at køre skærmene af hinanden for at komme ind på den proppede p-plads.

Resolut besluttede jeg, at løsningen måttet være at købe på de lokale gårde og den lokale havn.

Så lettede humøret straks. Først var jeg forbi efter 18 smukke, nylagte æg og en pose gode kartofler. Derefter kom jeg forbi marken, hvor der går store jyske arbejdsheste og minsandten om ikke, de havde fået et føl i år. Velkommen din lille arbejdsmand.

Dernæst var der god torsk på havnen og så er min påskemenu klar: Fish and chips. Jeg skal endda lige have tjekket min fryser for traditionelt skal man vist have ærtemos og brød til, når det indtages som hovedret og ikke bare som snack.

Jeg agter at lave en beer batter til fisken - og når nu kapslen er a'e....

5 kommentarer:

Zette sagde ...

Hvad er en beer batter? Og så vil jeg ikke ønske dig god påske - selvom jeg høre til mindretallet, der skal til gudstjeneste i aften :-)

Deborah sagde ...

Zette - der kommes øl i den batter, man steger fisken i!

Tjah, jeg hader Påsken, og hygger mig nu meget godt. I min barndom, var vi altid på job, så det er føst sent i livet, at jeg kunne fejre den som sådan. Ligesom Julen er det langt fra festligt længer, efter min mor gik bort, så der er sker ikke meget festivitas her. Så skulle det være med dejlige veninder, og det kunne også være godt, men jeg er stadig syg, men håber at blive frisk snart. Er i bedring. Rigtig god Påske til dig og tak for den lille arbejds"mand" - han er godt nok sød!

Andrea sagde ...

@ Zette - jamen de som tager påske seriøst har da fortjent de mange fridage, det er alle os andre.

Som Deborah siger - dej med øl.

Min helt Hugh Fearnley-Whittingstall forklarer det fint her.

@Deborah - desværre var det ikke muligt at komme til at klappe den lille arbejdsmand.

God bedring - syg og påske, det har ingen fortjent ;)

Anonym sagde ...

det gode ved påsken i år,er at den starter med en aprilsnar..jeg undrede mig ovre på min blog, at ingen fangede den...før du og Helle kom på banen :-)

Lotte sagde ...

Jeg er jo ikke religiøs, så det er af en noget mere jordnær grund, at jeg faktisk godt kan lide påsken - fordi den betyder fridage :-) Og som opvokset på Ærø, hvor højtiden fejres som en folkefest med bål og snobrød ved stranden, har jeg et særligt forhold til især påskelørdag. Og så har påsken også betydet hyggelige timer i haven med min mor og på havnen med min far - så jeg har altid haft et godt forhold til påsken. I år stod den på fem dages uafbrudt arbejde på båden - ooooh hvilken fryd at opleve, hvordan projekterne afsluttes og alting glider nemmere, når det ikke skal foregå efter fyraften på hverdage.