Den lillebitte istid

Den lillebitte istid bekommer den tobenede i det lille røde hus vel. De firbenede er ved at være lidt trætte af frostpoter og manglen på bar jord, når man skal.

Men den lillebitte istid har gjort mig til kriminel.

Til formiddag vovede jeg mig ud på Arresø for at se på isbådsejlads.

Der sejles DM på søen denne weekend, men på grund af helt igennem lattervækkende bureaukratiske forviklinger, så må man ikke gå på søen, kun issejle på den.

Søen er ikke kommunal og det er derfor ikke rigtigt nogens opgave at måle istykkelse.

Den lokale grundejerforening - det er jo deres børn, der plager for at få lov at komme ud på skøjter - og den lokale sejlklub - det er den, der sender medlemmer langt ud på isen i både, der ikke ser særligt sødygtige ud - har målt for fem dage siden og målte 15-16 centimeter, undtagen ved kildevæld og åløb.

Men ingen offentlig myndighed har målt og så brugte Nordsjællands politi pænt meget tid i går på at genne folk ind, man overvejede endda at tilkalde en helikopter, men indså at det er svært selv med megafon at overdøve rotorstøjen.

I dag så jeg dog, at Gribskov kommune var mødt frem parat til at måle, så den sunde fornuft har vist sejret.

Issejlads ser fantastisk morsomt ud, men det er nok ikke noget, man kan lære på et par dage.

Der var også gang i noget der mindede om kitesurfing, hvor udøveren sad på en lille slæde og lod sig trække af en drage.