lørdag, oktober 17, 2009

Hvad frosten glemte


Jeg synes, at årets ihigåning har været hårdere end tidligere år. Måske er det fordi, det har været koldere og mere blæsende ens de seneste par oktobere, men nu er jeg ved at være tunet ind på en hverdag med svindende lys og behov for fut i pejsen.

De seneste par morgener har det været meget koldt, når lille blå Fiat blev startet klokken 04:05, men det har endnu ikke været frost. Jeg tror, jeg er lidt beskytte af Kattegat lige i nærheden.

Men i morges, da jeg lukkede kattene ud ved fem-tiden var der ingen tvivl, frosten havde været der.

Øv, tænkte jeg, hvad så med mine sidste godter fra haven, som jeg har været for doven til at få bjærget?

Vel, som det fremgår klarede de sidste tomater, hindbær, bønner og chili nattefrosten og alt er nu ribbet og rykket ind i varmen.

Jeg ville ønske, jeg kunne komme i tanke om en ret, hvor alt kunne bruges, men må nok nøjes med at lave lidt tomatchutney, lidt chiliolie og tørre resten af de fantastiske chilier.

Hindbærene er allerede røget og bønner er altid gode til kød.

2 kommentarer:

Zette sagde ...

Og jeg har snuppet de sidste tomater ind - nu skal de bare skifte farve fra grønne til røde.

Det er en fin høst, du har fået dig.

Natmaleren sagde ...

Det ser ret lækkert og flot ud sådan som du har lagt det på dit fad:-)
Her har vi haft nattefrost nogle gange nu.