fredag, december 26, 2008

Mig og Falck


Lad mig sige det sådan, det var noget hyggeligere at vente samme med Sifka en lille times tid i en havareret, katastrofeblinkende Jeep en mørk vinternat efter en fin udflugt end at gøre det alene i –3 grader efter en lang, sen arbejdsdag. På den anden side, nu kan jeg sige, at jeg har set rimfrosten gro ;)

Denne gang var det ikke hjulene, den var gal med, men motoren der blev for hed. Nok så megen kølervæske, som i parentes bemærket er en fedtet og vanskelig substans at hælde ned i en gloende varm åbning, mens katastrofeblinket snyder ens nattesyn, gjorde ingen forskel.

Så endnu en flink mand i en stor rød lastbil, kørte mig og bilen sikkert hjem. Det er altså en fantastisk service man får fra de folk og det er faktisk ganske hyggeligt at sidde i deres varme kabine og småsnakke lidt om livet og verden, mens man prøver at komme sig over forsmædeligheden ved at skulle have hjælp.

Aftenens helt fortalte om to større uheld i Nordsjælland, fulde unge i Brian-biler, som han sagde. Ingen var heldigvis kommet alvorligt til skade, men begge biler kunne lige så godt være blevet kørt til ophugning.

Dagens udfordring bliver nu at komme på arbejde, med de offentlige.

Heldigvis har min chef indvilget i at jeg tager en taxa hjem på hans regning i nat, ellers skulle jeg nemlig have små tre timer fri før tid fordi al ting kører efter den sjældne helligdagskøreplan, som ikke en gang Rejseplanen kan finde.

I hvert fald har den flere gange tilbudt mig en forbindelse, hvor jeg skulle med bus til Helsinge og derefter gå til Metroen. Hmmm – noget af en gåtur den.

Nå men, nu må bitternissen, som har set sig sur på mig denne jul, godt fise af.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

biler og andet issenkram skal altså bare virke...hos os er det ovnen der ikke er samarbejdsvillig...snuppede strømmen 4-5 gange mens stegen skulle stege....ikke sjovt :-)

God bedring(?) til den bil :-)

Unknown sagde ...

dont mess med bitternissen!

Zette sagde ...

sig mig lige husejer, virker hr blå jeep ikke en smule indebrændt på dig, der?

Anonym sagde ...

I giver mig ikke mange gode grunde til at få taget et kørekort... Men er vild med ordet "Bitternisse" KH og glædelig Jul, Julia