Honey, I'm home. Oh, I forgot. I'm not married

Onsdag formiddag vendte jeg tilbage til kongeriget efter fire fine dage i The Big Oyster. Men jeg må indrømme, at det var lige i rette tide.

New York er en by jeg hurtigt får nok af. Alt er forstørret, ude af proportion, overdrevet eller grotesk i den by - fra støjen, til beskidtheden til størrelsen på en portion mad.

Jeg ankom midt i en gammeldags snestorm. Det tog derfor uendelig lang tid at komme fra Newark ind til Manhattan. Der var ikke nogen taxi at få ved Penn Station og så var det blot at begive sig ned i subwayen med fuld oppakning. Det er ikke altid lige nemt, når samtidig alle andre i byen har fået samme ide på grund af vejret.

Men frem kom jeg og fik et fint værelse og begav mig ud på en lille gåtur for at få de mange timers sammenfoldethed i et flysæde ud af kroppen.

Stor var min overraskelse, da det gik op for mig, at snerydning ikke er noget systematisk i en af verdens førende metropoler. Jeg ved ikke om det er fordi arbejdskraft er så billig og nem at få fat i, men de fleste steder var det overladt til en enkelt frysende mand med en skovl. De følgende dage var der et par folk uden for hver bygning, men da var det nærmest en hakke de havde brug for, fordi nedtrampet sne var blev til is.

Hurtigt blev det klart, at jeg havde brug for noget vandfast til fødderne, for de fleste dybe rendested var fulde af søle og smeltevand og ikke altid mulige at springe over.

Jeg havde nu i forvejen overvejelser om et par gode vandrestøvler til hvis efterårets drøm om noget lang vandring skal blive til noget, så det er ikke en forgæves investering.

Jeg var meget tilfreds med mit hotel både komforten og beliggenheden var fin.

At det var muligt at svømme sig en morgentur mens solen stod op over East River var sørme heller ikke dårligt og så ned på gaden efter en stor dobbelt latte og en donut og tilbage i seng med New York Times.

Søndag drog jeg på tur langt ud på Long Island. Meget hurtigt bliver byen jo faktisk til forstad og derefter nærmest landlig. Jeg fandt den kæmpe mall jeg ledte efter og blev straks ramt af en afgrundsdyb lede mod min egen og andres materialisme, så jeg drog tilbage til byen uden at købe noget som helst og følte nærmest turen spildt.

Dog var det fint fra toget pludselig at se Manhattans skyline kigge frem over horisonten.

Mandag aften begyndte jeg at få ondt i halsen og tirsdag blev en lang dag med venten på afgang og samtidig en galopperende influenza med feber og totalt tab af stemme. Da jeg først dejsede ned i mit flysæde var jeg heldigvis uden sidemand, og kunne flyde ud og se film og snuppe mig en ordentlig gibbernapper.

Ved at New York altid vil være en lille feber i mit blod, men tror der går nogle år, før lige den bacille skal plejes igen.

Det bedste ved turen var, at kattene havde haft det godt og kunne kende mig!