søndag, juli 02, 2006

Udforskning af habitatet


Solen skinner fra sin skyfri himmel og så er det altså svært at lade sig nøje med Bellevue's overbefolkede ministrand. I stedet drages jeg af det område jeg fremover skal bo i. I går var jeg på stranden i Asserbo i et par timer og fik svømmet mig tre dejlige ture i det skønne kølige Kattegat.

Der er ganske mange håndfladestore krabber på sandbunden og jeg antraf flere småstimer af søde aflange gennemsigtige fisk.

Men på trods af mine studier på stedet lykkes det mig nu ikke at udgrunde alle områdets hemmeligheder. Som at Tisvildeleje huser en glashytte, som fremstiller de smukke farvestrålende glas på ovenstående billede. Der må jeg forbi en dag og se på sagerne.

0 kommentarer: