lørdag, marts 13, 2010

Viktualier


Jeg finder det ubegribeligt vanskeligt at udvikle et system til mit fadebur - spisekammerskab - eller viktualievitrine (kan ikke en gang finde et fornuftigt navn til indretningen).

Derfor henstår mit lager af konserves, sylt, viktualier og krydderier ofte i et syndigt rod, så jeg mister overblik over hvad jeg har og pludselig mangler eller får købt for meget.

Det er så meget mere besynderligt, som at jeg bruger overblik og systematik med held hver eneste dag i mit arbejde.

I dag skulle det være. Da forårssolen ramte mit rod fik jeg nok.

Og nu tror jeg, at jeg har et system: Kaffe/te, dåser og kagepynt øverst. Dernæst alt til bagning og så nødder, tørrede ting, sauce og sylt på næste hyld. Nederste hylde er til pasta, ris, nudler og krydderier.

Systemet bryder formentlig sammen allerede i aften, men lige nu giver det mening.

5 kommentarer:

Pernille sagde ...

Jeg synes jeg ofte at når jeg endelig opnår et system der ligner dit, går der ikke lang tid inden det er forsvundet til fordel for anarki... måske fordi resten af familien ikke har forstået systemet...

Det gælder i øvrigt også for køkkenredskaber og toiletartikler og... :)

Deborah sagde ...

Ja det problem har jeg også, og har slet ikke kunnet finde ud af, at inddele. Jeg har lige ryddet op, og jeg synes, jeg har nogenlunde overblik, men det er nok snart ødelagt. Måske jeg skulle prøve din inddeling :)

Anonym sagde ...

Kære husejer.
Har igennem 2 år læst dine kloge beretninger, om bl. a. meget inspirerende middagsretter, med meget stor glæde. Jeg faldt over , på den øverste hylde , den buttede dåse med orangemarmelade, som man selv tilsætter sukker og koger op. Jeg har gennem det sidste år rendt fra Herodes til Pilatus for at købe nogle dåser, men her i Nærum og Hørsholm området påstår de, at man ikke importerer dem til DK mere, så hvis du ser nogle og du er glad for netop denne form for marmelade, skal du hamstre nogle.
Det er smukke ordentlige hylder du har!!!!!!

Kh Marianne

Andrea sagde ...

Hvor er jeg glad for, at jeg er den eneste, der ikke kan holde orden i viktualierne, Pernille og Deborah.

Tak for dine søde ord Marianne og velkommen til.

Sjovt du nævner lige den dåse, den har nemlig sin egen lille historie.

Den er i SuperBest i Hellerup - den under Kaffekanden på Strandvejen.

Der har man en reol med amerikanske varer på den ene side og engelske på den anden.

Jeg kører nogle gange forbi for at købe amerikanske varer. Forleden så jeg så dåsen med appelsin lige til at koge marmelade på og kom i tanke om, at dem har min BonusMor fortalt om.

Hun er engelsk og havde en tante, som altid gav hende adskillige med hjem, når hun besøgte.

Tanten har været død i flere år, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at købe en til BonusMor.

Jeg lover, at hamstre, hvis jeg ser dem igen ;)

Anonym sagde ...

Kære Husejer.

Jeg er dig dybt taknemmelig over tippet med hvor jeg kan købe dåsen med Orangemarmelade til at koge selv. Jeg har været der idag, og har hamstret lidt. Jeg er meget populær hos gemalen. God påske til dig.
Kh Marianne