torsdag, marts 04, 2010

Gremolata og steg


Michael Ruhlman, som sætter alting på formler og derfor lærer mig noget hele tiden, var lidt af en snydepels til morgen.

Han fremviste det smukkeste billede af en komplet middagsret og ville kun ud med opskriften på det lille grøn-gule drys på toppen af noget voldsomt stegt.

Jeg tror nok, jeg får tilsendt resten, hvis jeg køber en stegegryde og lidt andet grej, men den hopper jeg ikke på.

Så jeg vendte ryggen til min helt og kogte selv. Super Bæst havde en fin snørret steg under overskriften gammeldags oksesteg og masser af rødder i grøntsagsafdelingen.

Så stegen blev brunet voldsomt i smør og olie i min arvede emaljerede støbejernsgryde. Stegen op og derefter fik løg, porre, gulerod, persillerod, jordskok og hvidløg en tur i gryden, inden en ordentlig sjat rødvin blev tilsat og fik lov at dampe alkoholen af.

Stegen røg tilbage sammen med lidt kalvefond og så låg på og i ovnen i knap to timer med en enkelt vending. Da jeg startede kartoflerne til mos smed jeg en lille håndfuld brune champignon i gryden, så de ikke simrede helt ud.

Gremotata lavede jeg af et fed finthakket hvidløg, finthakkede skal af en lille økocitron og en stor håndfuld persille, der ligeledes fik med den fine kniv.

Til sidst min forårsfavorit på salatsiden: Appelsin, fintsnittet forårsløg og god salt græsk feta.

Havde jeg haft syltede perleløg var de blevet spist til. Jeg måtte nøjes med appetitagurker, men det var sørme også ok.

Tag den Michael Ruhlman ;)

5 kommentarer:

Zette sagde ...

Ælsker gammeldaws oksesteg. Det er guf for ganen. Din udgave ville passe i min so, så måske skulle jeg ud i det, når tiden er til køkkensjov?

Andrea sagde ...

Den vil være perfekt til so Zette, so go for it ;)

Deborah sagde ...

Jeg har lige luret Ruhlman's - jeg synes, din ser lækrere ud :) Skal prøves også. Ih, så meget lækker mad, man kan spise.

Andrea sagde ...

Tak skal du have Deborah - enten har Ruhlman brugt for lidt lys eller også har hans tværreb fået lige en tand for meget, da han brunede dem.

Dana Watsham sagde ...

Gremolata er guf - næsten uanset til hvad.
Vores favorit er sprængt kalvetunge, serveret kold i tynde skiver, med små kartofler og gremolata til.