Når halen går af led...

Fra morgenstunden hængte Pinga med halen - og lidt med humøret.

Nu fiser frøkenen langt fra altid rundt med strunk hale, men her røg den end ikke i vejret, da låget blev trukket af en dåse pink Pussi-slim og det plejer den nu at gøre.

Desuden var det åbenbart, at hun ikke kunne sætte sig og til sidst endte med at lægge sig på siden på min seng.

Af det sluttede den fiffige huskatteejer, at dyret måtte have kvæstet sin hale under sin morgen-ude-tur og så måtte dyrlægen konsulteres.

Nåle afslørede straks - heldigvis - at der var følelse i hele dyrets hale. Kraftig dyrlægemanipulering med samme hale afstedkom små klynk og til sidst endte det med en røntgenfotografering.

Da den nu blyklædte dyrlæge vendte tilbage med Pinga i favnen sagde hun: Jeg er lidt forelsket i din kat!

Til det kunne jeg kun udtrykke dyb forundring, ingen har nogensinde helt set Pinga, som jeg gøre det, men den lille dame havde fundet sig fint i at blive fotograferet fra flere sider og derefter trygt siddet på dyrlægens arm, mens billederne blev studeret.

Halen var ikke brækket, men havde været gået af led. Den var røget på plads under undersøgelsen, men det var tydeligt at se, at der stadig var en lille forskydning. Det er noget der skal gå over af sig selv.

Det skal noget andet røntgenfotograferingen også afslørede derimod ikke: Pinga har bændelorm - der sad et udstødt led i hårene ved haleroden og lyste som et lille projektil på billederne.

Mod bændelorm kan man vælge en billig, besk smagende pille. Eller en dyr, rød, sukkerbetrukket pille.

Gæt hvilken pille jeg købte til min yndlingshunkat, som nu sover trygt med halen hængende frit ned på min puf?