søndag, september 27, 2009

Tony..hunde kan ikke snakke..


Spagetti med kødboller er en sær ret. Rudimentær googling om emnet har overbevist mig om, at retten slet ikke kendes i Italien.

Den blev først opfundet, da italienske kokke i USA oplevede, at ikke-italienske gæster blandede den selvstændige pastaret og den selvstændige kødret sammen.

Og i alle de år min bror og jeg, jul efter jul jublede til klippet fra Lady og Vagabonden i Disneys juleshow, Fra Alle Os Til Alle Jer, hvor der bliver kissemisset fra hver sin ende af en spagetti og rullet kødbolle med snuden, faldt det mig aldrig ind, at det var mad, jeg kunnet have forsøgt at lokke min mor til at lave.

Spagetti og kødboller er retten, der ikke eksisterer.

Jeg laver den nu alligevel engang i mellem. Fordi det er sjovt, både at tilberede den og at spise den.

Imens reciterer jeg favoritsætninger fra juleshowet: Tony...hunde kan ikke snakke. Og: Okay Tony, det er dig, der er chefen. (med italiensk accent sæføli)

Denne omgang var med godt blus på den friske salvie i kødbollerne og en meget mild tomatsauce med små stakler fra mine efterårstrætte planter forstærket med nogle fra dåse.

Det blev en mild og smuk komposition, men jeg fortryder, at jeg greb til parmesan fra pose. For det er, som brødrene Price så rammende har sagt det, mad der lugter og smager af bræk.

Trods det lille kiks, kunne jeg svagt høre Poul Bundgaard, da jeg satte mig til bords: Nu er det nat, en vidunderlig nat, som vi kalder Bella Notte.

Desværre har kun kunnet finde hele scenen i den nye udgave med Dario som Tony, men Bundgårds sang skal I ikke snydes for.

5 kommentarer:

Sifka sagde ...

Hehe, herligt. Det hele undtagen, at du bruger revede sure tæer på maden. Det var virkelig et kiks;)

Andrea sagde ...

Jamen, jeg er også helt nedbøjet over det. Jeg kan heldigvis forklare, hvordan det kunne ske - posen blev mig tilsendt i min ugentlige kasse og da jeg ikke havde andet...

Resten blev smidt ud - altså resten af de brækkede, sure tæer.

Lotten sagde ...

Det kan godt være, den ikke findes, men det er nu alligevel en herlig ret. Sidst jeg lavede den var forrige gang jeg passede niecen. Skipper lærte hende at snurre spaghetti rundt på gaflenpå bedste italienermanér ;-)

Nille sagde ...

I Belgien findes den nu også på stort set alle bistroers menukort - nok fordi det er lettere at have de store kødboller, der lige varmes i mikroen.. jeg har ingen romantiske forestillinger om liuge netop det i hvert fald ;-)

Og godt smager det...

Vi fik det heller aldrig som børn - for ifølge min far var det rigtig mad... måske hundemad?

Madame sagde ...

Haha, jeg ser scenen fra Disneys juleshow for mit indre blik igen - og jeg giver dig helt ret med hensyn til parmesan på pose ;)