Moslergenet
Den nystrikkede trøje blev luftet for første gang i går. Der var møde på mit arbejde, sådan et med mødepligt. selv om man står til at have fridag.
Min trøje blev bemærket og den fik mange komplimenter. Men i starten, var der stort set ingen, der troede på, at jeg selv havde strikket den. Ikke fordi det ikke er tydeligt, at der er tale om en hjemmestrikket trøje. Alene fordi jeg ikke er typen.
Den eneste der troede mig, var en kvinde, som selv kaster sig ud i alt fra vandskuring af facaden på huset til at sy tøj til sine tøser.
En af mine kolleger sagde, småfilosoferende, da hun næsten var overbevist, jamen jeg troede ikke, at du var sådan en med håndarbejde og du kan jo også lave mad!
Jeg tror faktisk jeg blev lidt stødt, lige da hun sagde det. Følte mig ramt på mine kvindelighed.
Heldigvis satte kloge Sifka det hele på plads for mig lidt senere, da vi dampede mod møbelmekkaet. Hun fortalte om reolknokleriet i sit eget hjem og om opdagelsen af hun og Bjørnen deler moslergenet.
Det er jo bare, det jeg har.
Jeg er ikke en type eller mere eller mindre i kontakt med den kvindelige eller den mandlige side af mig selv. Hvis jeg har sat mig noget for, så gennemfører jeg det, fordi jeg er en mosler.
Og derfor agter jeg også, at mosle igennem disse vanter i forkert garn, jeg beholder dem selv – eller giver dem til min kollega, der ikke synes jeg er typen – og så strikker jeg et nyt par i det rigtige garn til min veninde i julegave.
For de er smukke – og det er cool, at mønsteret fortsætter op ad tommeltotten.
8 kommentarer:
Forkert garn, men fine er de nu.
Jeg tænkte faktisk på det i dag. det at mosle rundt, ordne ting selv. Det var da jeg skulle ned med julens reklamer og sikke mange jeg havde fået samlet!
Det var vildt tungt, men jeg nægtede at gå to gange. Så hellere mosle ned, prustende og rød i hovedet.
Det er godt vi kan mosle!
De er da helt vildt smukke, så garnet kan umuligt være "forkert" :-)
Jeg deler moslergenet. Sætter jeg mig noget for, så ender jeg med at gennemføre. Det er slet ikke helt ueffent, det gen ;-)
Hvor er det sjovt, eller måske nærmere pudsigt, at vi mennesker har brug for at sætte hinanden i type-mæssige båse.
De vanter bliver bare så super giga über cool... jeg er grøn af misundelse.
Moslergenet tror jeg vi er mange der deler ;-)
Jeg har vist intimideret mere end én mand igennem tiden, fordi mit moslergen var mere udtalt (og min boremaskine større) end hans.
Min kæreste og jeg renoverer jo på den her gamle stålbåd, og der er rig lejlighed til at få stædighed, og trang til både grovere og finere håndværk udlevet.
Jeg plejer at sige, at jeg er en kanselv-vilselv-gørdetselv-type - men det er da meget lettere at sige, man er en mosler :-)
Og så har vi lige puttet os selv i en ny bås, grin!
Jeg kaster mig frådenede ind i moslerklubben! Og komplimenter på trøjer og vanter, der bare er smadder flotte! Ja! Og ikke spor forkerte. Nej!
Jeg endte med at blive inspireret af dig til et lille indlæg ;-)
http://allreiter.blogspot.com/2007/12/vil-selv-kan-selv.html
Jeg er meget glad over, at du har fået noget ud af min teori om moslegenet, og jeg siger hjertelig og smigret tak for det meget fine adjektiv, du udstyrer mig med:)
Tror du, at jeg kan blive omtalt i lærerbøgerne som opdageren af moslegenet?
Jeg er fuld af beundring over dine flotte luffer, der skisme da ikke nogen finger at sætte på dem.
Tak for en dejlig tur forleden:)
Ups jeg er da sidste år gået igang med vanter efter samme opskrift. Synes nok de så lidt bekendte ud. Mon de ligger i bunden af strikkekurven ? De bliver rigtig flotte så måske skulle jeg finde moslergenet frem og melde mig i moslerklubben.
Send en kommentar