Grøn, grøn suppe - og fornemt raketvejr

Siden 1996 har jeg fejret nytår med de samme to mennesker. Dengang var vi fire og nu er vi fem, sådan har vores livsomstændigheder ændret sig i løbet af årene.

Vi samarbejder altid om en klassisk femretters fransk menu.

Mine opgaver i år har været at lave forretten og skaffe ostene - foruden kransekage, servietter og at have champagnereserver med.

Suppe'n har jeg lige lavet: Den fantastiske Potage Saint Germaine - eller grønærtesuppe på godt dansk.

Den er altid et hit - smuk som en bøgeskov om foråret og med den milde smag af gode grøntsager tilsat et sprødt bacondrys, en klat cremet yogurt og et skvæt champagne.

Festligt og fornøjeligt.

Og det bedste er, at den er næsten latterlig nem at lave. Du kan nå det endnu:

Hak den hvide del af tre medium store porrer og et fed hvidløg, sauter det i fem minutter i lidt smør, smagssæt med salt, peber og en knivspids sukker.

Efter de fem minutter tilsætter du en pæn stor håndfuld hakket romaine-salat og 250 g frosne grønne ærter. Dertil halvanden liter god kyllinge- eller kalvefond.

Kog i 5 minuttter. Put hele baduljen i en blender af et par omgange og så er du færdig.

Hvis du synes smagen er for mild, så kan de justeres en smule med engelsk sovs, peber og evt. grøn tabasco, men vær forsigtig, det skal være en mild suppe.

Når den skal serveres varmes den op til lige under kogepunktet. Det ristede bacon, yogurten og champagnen drysses over/hældes i, når der er øst op i dybe tallerkner.

Og så skal der selvfølgelig serveres champagne til - og evt en yndig lille brioche eller andet godt brød.

Resten af dagens menu hedder: Østers og champagne til dronningens nytårstale. Foie gras med salat og kompot efter suppen, oksemørbrad med pommes Anna og salat, tre gode oste (Stilton, gede gouda og blå Bella Donna) chokolade.

Og så plejer vi at have travlt for at nå årsskiftet - de to sidste i selskabet er nemlig 7 og 5 år og elsker lange måltider og at alt er pyntet og vi spiser fint, men lige pludselig går de død, og så skal de have dessert og puttes.

Det bliver - som altid - en herlig aften. I en sidebygning til et midtsjællandsk gods langt fra bylys - hvor himlen er det bedste lærred til andres raketter og krudt.

Jeg elsker at se på det, men gider ikke skyde af selv.