As good as it gets

Indretningsarkitekten i mig er gået på stand by. Det sidste billede er hængt op, om en uges tid eller to får jeg et nyt spisebord og så mangler der bare en lampe over det, og så er det sådan det er.

Nu skal huset leves i. Så vil eventuelle ændringer springe i øjnene af sig selv. Og snart - når bordet er kommet - skal der også festes i knaldhytten.

Jeg har lyst til at invitere nogle seje kvinder til god mad, hygge og overnatninger, for de som har lyst til det.

Og så går der vel kun et par måneder, før jeg skal til at tænke på den køkkenhave, det kunne være sjovt at prøve kræfter med.

Derfor flyttede jeg

Sådan en dag som i dag, hvor stormen ruller ind fra Kattegat og det er næsten umuligt at stå oprejst på stranden for fygende sand og drivende dråber af havvand, ved jeg, hvorfor jeg flyttede.

Fordi jeg hellere vil sidde i mit lille hus og lytte til stormen og krydse fingrene for at taget og de omkringstående træer klarer den, end dagligt at irriteres over nabolyde i en lejlighed. Hvor vejret kan være lige meget, undtagen når det er så varmt ,at alle har vinduerne åbne og nabolyde bliver endnu mere intimiderende og grænseoverskridende.