onsdag, marts 19, 2008

I sne står urt og udekøkken i skjul...


Mine køkkendrømme må blive i mit hoved, så længe sneen dækker udekøkkenet. Jeg er villig til at tilberede morgenkaffe og -æg i selv lave temperaturer, men ikke først at skulle skrabe sne. Tilsvarende med aftenmåltidet.

Så er der nok ikke andet for end at lade påskefreden sænke sig over mig.

De små grå kiggede vantro op på mig klokken 5.30 da vi i det første gråblå morgenlys gik til døren for deres udgang - sne igen, hvad er det for noget???

Men Pinga synes tydeligvis, at det er meget sjovt. Hver time kommer hun hoppende med ryggen våd af smeltevand og poter som isklumper for at ligge lidt på skødet før næste opdagelsesrejse.

Kasper er gået i dynen, helt som han plejer.

Og om lidt bliver de overladt til deres skæbne - jeg skal på ekspedition til darkest Brønshøj ;)

1 kommentarer:

Marianne sagde ...

Godt Pinga lige kommer ind og får tøet poterne op ;-)

Vi har fået lidt sne i dag, eller hagl.... men lidt har også ret :-D