tirsdag, juni 05, 2007

Kapløb med egern


Fra morgenstunden hørte jeg kraftige vrinsk fra min gamle ven jernhesten, og det viste sig, at alt hvad den trængte til, var en fugtig klud, lidt luft og lov til at trille igen.

Så jeg tog hul på dagen med en køretur under mørke skyer, men I behagelig temperatur og med et velsignet fravær af vind.

Jeg var et smut ud ad lejets paradevej, som går gennem et område med de fantastiske københavner-sommervillaer fra dengang sagføreren, apotekeren og grossereren flyttede på landet, når byen blev for trang og stanken for ram.

Jeg soppede til langt over knæene, men jeg var ikke rigtig i. Det er lidt kyllinge-agtigt, at jeg ikke har været I år.

Hjemturen gik gennem plantagen, hvor jeg kørte om kap med det smukkeste egern, som så ud til at nyde det. Jeg blev taberdømt,da dyret forsvandt op I et grantræ og jeg ikke kunne følge efter.

Trillede I stedet hjem til kaffe fra udeblusset og en lille skål friske jordbær spist med den sølvske jeg fik I dåbsgave af min fars bedste ven, som jeg ingen erindring har om.

Han forsvandt sporløst få måneder efter min dåb, men det er en anden historie.

1 kommentarer:

Sifka sagde ...

Lyder hyggeligt og sundt. Ha' en god Grundlovsdag.