torsdag, april 12, 2007

Pseudofilosofi


Hele dagen har jeg daffet rundt og lavet ikke ret meget, med en løbende pseudofilosofisk kommentar til hvad jeg trods alt kastede mig ud i mumlende for mit indre øre.

Jeg er ikke så god til overgange. Vinter eller sommer passer mig bedst, her midt imellem bliver mine cirkler brudt og mine vaner forstyrret.

Lige nu har jeg mest lyst til at gå i hi, men forstår, at det er tid til at kaste havemøblerne ud på terrassen og udføre hortologiske bedrifter i bedene.

Det blev blot til en tur til Hillerød efter et par lilla Crocs og tre lejede videofilm. Kattene ligger nu og småsnorker i sofaen, mætte af hver deres brev Whiskas rejer i klam sovs.

Det skal nok blive en god aften.

0 kommentarer: