Så loftet ramler ned
For tre år siden var jeg til mit første blogtræf. I går gentog en lille hård kerne, med en enkelt tilløber men desværre uden mågen, seancen på Mikkelers bar i Viktoriagade.
Meget er forandret for mange af deltagerne, men vi kan fortsat snakke og grine til loftet falder ned.
På Cafe Langebro skræmte vi de lokale bort, sådan gik det - heldigvis - ikke på Mikkeler, som er et voldsomt hyggeligt sted, med et voldsomt varierende klientel.
Fra os, der i perioder drak som en mødregruppe, til svenske ølentusiaster på pilgrimsfærd over bredbringede rockertyper til stilfærdige kærestefolk.
Alle betjent af byens sødeste øltender - i vores tilfælde også sodavandstender og barista.
Da vi ikke kunne drikke mere begav vi os de få skridt ned ad Viktoriagade til byens ældste pakistanske restaurant og spiste stærkt og godt på Shezan.
Det var en super eftermiddag og aften og jeg glæder mig til at høre, hvordan livet har artet sig, når vi holder 6 års jubilæum i 2014, hvor Mågen bare har at være på vingerne ;)
7 kommentarer:
Tak for en fabelagtig eftermiddag og aften!
Jeg føler mig stadig svimmel....
....enig ..bortset fra,at der måske ikke behøver gå tre år?
knald i låget har jeg i dag...det kan vel ikke være den øl-mængde jeg drak?
Mågen rejser sig igen, bare vent. Men jeg er enig med Anne, der behøver vel ikke, at gå tre år, vel?!
Jamen sæfølig skal vi mødes igen snart, men jubilæer, skal man ihukomme sig - og hver 3. år er da en passende kadance.
Festligt og fabelagtigt og rasende hyggeligt. Jeg hepper også for en gentagelse og selvfølgelig 3-års jubilæerne ;)
Der må ikke gå tre år, for det er så hyggeligt og sjovt.
Tak for i går. Ganske meget rart og hygsomt :-)
Jeg håber da bestemt at der ikke går tre år før vi ses igen :o)
Det var rasende hyggeligt, omend loftets fald ned på min albue, har gjort mig en smule asymetrisk og svimmel.
Send en kommentar