mandag, februar 25, 2008

Savnet af felis silvestris catus


Det var ikke nemt at køre fra de to små grå, da de blev afleveret på kattepension til aften. Men der er jo ikke nogen vej uden om, når jeg ikke lige kender nogen, der er villig til at flytte ind i næsten en uge og tage sig af dem.

Og jeg bliver ikke den eneste, der kommer til at savne dem, naboens kulsorte ungkat har været forbi flere gange og kigge efter dem.

Dyret, som jeg egentlig havde navngivet Blackie, hedder retteligt Pussi og tilbringer en del tid her. Jeg kan en gang i mellem få lov at stryge den over ryggen, men ellers er den ret sky. Kasper og Pinga tåler den, som en let utålelig efternøler.

Klokken rasende tidligt går det mod lufthaven i morgen og så ellers fem dage i Houston, hvor der er sol og en 20-23 grader.

Det er formentlig nok lidt ligemeget, programmet for konferencen er hårdt pakket, men når jeg kommer hjem, ved jeg så en masse om alt fra pivot tabeller til web scraping over mash up efter at have lyttet til en masse dygtige folk fra blandt andet New York Times og Washington Post.

5 kommentarer:

Marianne sagde ...

Rigtig rigtig god tur!

Det må være underligt at være hjemme nu, uden de små venner løbende omkring dig.

Jeg håber, du også når at opleve solen og det varme vejr.
Glæder mig til at høre om turen.

Sifka sagde ...

I er snart forenet igen, du og de små grå. Jeg håber at du får en dejligt tur også selvom det bliver tæt. Glæder mig til at høre fra dig igen:)

Kagekonen sagde ...

Rigtig god tur. Jeg er sikker på de to små grå hurtigt tilgiver dig, når du kommer hjem igen.

Havehyrden sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Havehyrden sagde ...

dejlig billed af en glad og tilfreds lille missekat!