Papir på demokratiet
Måske er jeg lidt gammeldags, men efter lang overvejelse forleden blev jeg enig med mig selv om, at de godt kan vente nogle årtier med online-valget, hvor jeg bare kan fikse det hele hjemmefra via min computer.
Jeg synes faktisk, at det er bevægende at tage hen til en eller anden skole og stå i en kø i en sært duftende aula eller gymnastiksal, for at blive gelejdet ind i en lille bås bag et offentligtfarvet forhæng og gribe en snedkerblyant og sætte mit kryds på en seddel så lang som Ida Davidsens smørrebrødsseddel.
Jeg elsker at komme tidligt og møde mennesker, der har taget deres pæne tøj på, fordi de skal hen og stemme.
Og blive betjent af disse valgtilforordnede, som udfører deres job samvittighedsfuldt med en lineal og en blyant i den uhåndterbare vælgerbog.
Forstå mig ret - jeg elsker min netbank og at kunne skaffe viden via nettet og købe hvad jeg mangler med få klik.
Af en eller anden grund kan jeg lide at få papir på demokratiet, og det gør mig godt at skulle gøre noget aktivt for at deltage.
4 kommentarer:
jeg kan kun give dig fuldstændigt ret. Det er faktisk rigtig dejligt at skulle gøre noget aktivt, som at tage hen til valgstedet og stå i kø. Det burde være en pligt vi kan lide. Det er vores demokrati :-)
-og så bliver jeg glad og faktisk stolt når jeg modtager mit valgkort.
Jeg er enig, der er noget hyggeligt over den dag. Desværre skal jeg i aftenvagt, så jeg kan ikke tage med resten af familien derhen, i år kan begge vore børn stemme, jeg må gøre det om formiddagen.
Jeg har det præcis som dig, og sjovt nok skal vi stemme samme sted ;-)
Mit allerallerførste valgkort blev foldet sammen og brugt til at forhindre et bord i at rokke. For jeg var godt nok ikke særlig politisk bevidst som nybagt 18-årig... Lige siden har jeg haft dårlig samvittighed over, at jeg ikke i det mindste valgte at stemme blankt for at vise, at jeg gik ind for demokratiet.
Siden har jeg dog taget revance alle de gange, jeg har haft muligheden for det - og jeg vil nyde at troppe op på tirsdag for at sætte mit kryds.
For det er jo ikke kun min ret, det er også min pligt - som Marianne også siger.
Send en kommentar