mandag, april 21, 2008

Blank kop og pink lemonade


Måske har jeg været en skade i et tidligere liv, det falder mig i hvert fald umanerligt svært at gå forbi billige blanke ting - helst spejlblanke og kulørte.

Dagens insisterende solskin gjorde det klart for mig, at jeg måtte have et par nye solbriller og så tænkte jeg, at en tur til den nærmeste større badeby med helårsåbne butikker kunne være en løsning. Altså kørte jeg til Gilleleje, hvor en sportsbutik straks leverede varen til en tålelig pris.

På vej tilbage til min bil blev mit blik fanget af blanke kopper i lime, tyrkis og hed viol. Efter lang overvejelse drog jeg af med den turkise - og en flaske pink lemonade.

Hjemturen gik over Tisvildeleje, hvor ishuset endelig var åbent og der indtog jeg årets første vaffelis af præcis så smagløs beskaffenhed, som min nye kop: En kugle jordbæris, en kugle turkis bubblegumis, en skefuld lyserødt guf og en negerbolle.

Heldigt at vaffelis kun lokker mig et par gange om året, for hold op, hvor kroppen kommer til at summe af sukker og farvestoffer efter sådan en omgang.

8 kommentarer:

Kagekonen sagde ...

nøj, sådan et par kopper stod jeg og kiggede langt efter i forleden. De er så herligt smagløse at de nærmest er uundværlige... er den pink limonade rabarber limonade?

Sifka sagde ...

Ja, Gudrun er det jo ikke;)

Husejer sagde ...

@Kagekonen - skynd dig at skaf dig et par, de er heftige!

Nej limonaden er grapfrugt - eller pamplemousse, som de frankofile siger ;)

@Sifka - når Gudrun kommer træt hjem fra jobbet, så smutter hun i en akryl træningsdragt fra Puma, smider fødderne op og snupper sig en kop Nescafé i en turkis bling-bling kop.

Sydamerikas fattige vævere, kaffebønder og keramikere kan rende hende ;)

Marianne's mening sagde ...

Hvor er det dog fint!
Jeg elsker sådan kopper og havde helt sikkert købt et også. Jeg tror, det er rigtig godt at drikke kaffe af, eller er det mon nu kun te du drikker ;-)

Og den is der, uhmmm.... is og guf....

Lene sagde ...

jeg får sådan en længsel efter en stor ulækker is, gad vide om landmanden ikke skal have luftet motorcyklen en dag ;-)

gitte sagde ...

Jeg har samme svaghed for de kopper som dig og ejer fire styks i det pureste guld. Samtalerne er bare anderledes med alt det bling på bordet ;-)....

Lotten sagde ...

Kulør skal der til - men jeg foretrækker også at holde farvestofferne uden for fordøjelsessystemet ;-)
SKØN kop!

Pedrsn™ sagde ...

WOOT for en syret kop! ;) super farve! chancen er stor - for at bli' helt forblændet når solen sådan skinner! '

ARH har du fået vaffelis! dit heldi heldi heldi asen!! selv har en spist is fra det der Crapp ParadIS!